Lytter til musik

Giv dig selv tid og plads til at lytte til din yndlingsmusik

Findes der noget bedre end at blive præsenteret for en ny sang, et nyt album eller en ny kunstner? Næppe! Det er skønt, når man endelig får noget nyt musik, man kan proppe i ørerne og nyde, og det er dejligt, når man finder sommerens hit eller den stille sang, man i smug kan fælde en tåre til. Der findes ikke mange ting, der som musik kan få en til at tænke over tingene, eller som kan sætte en i et helt bestemt mood – derfor er musik til alle og for alle, og man bliver aldrig træt af at lytte til musik. 

Følelsen af ny, god musik 

Følelsen af at finde en sang der beskriver fuldstændig, hvordan man har det – enten fordi, man er midt i et brud, og der bliver sunget inderligt om det, eller fordi man er færdig med sidste eksamen, og der bliver sunget om sommer og ferie. Det er det bedste i hele verdenen, og det er skønt at have et soundtrack, man altid kan putte på, når man suser gennem byen på cykel, når du træner eller når du bare sidder derhjemme i en blød sofa med fødderne i et fodmassage-apparat og du bare skal slappe af. Musik kan redde dagen igen og igen, og der er musik til enhver anledning og til et hvert humør – det er bare med at give sig i kast med at finde det. 

Giv dig selv tid til at lytte 

Ofte har vi så meget fart på hverdagen, at vi glemmer at lytte til selve lyrikken, og det kan nogle gange være en skam – for selvom mange sange bliver lavet for rytmen, og ikke så meget med henblik på teksten, så er der også en del musik, der bliver lavet netop for, at man skal få et skarpt indblik i det lyriske univers. Derfor er et godt råd, hvis du har tid i hverdagen, at sætte dig ned og lytte et album igennem, som lyttede du til en podcast eller en lydbog. Der ligger ofte mange tanker bag et helt album, hvordan det er bygget op, hvordan sangene skal tale ind i hinanden og generelt hvordan universet på pladen skal være. Så slå hjernen fra og giv dig i kast med at lytte, lytte, lytte – det er ofte kanongod historiefortælling og generelt god sangskrivning, du finder på de album, der bliver udgivet.